Aktuelt

At være dannet eller udannet?

Skal vi være dannede eller udannede eller hvad? Og hvad med ungddommen! Emma Gads bog ”Takt og tone” er fra 1918. Dengang vidste man helt præcist, hvornår man var dannet eller udannet. I dag ved vi slet ikke, hvad vi er og hvornår  i er det. Dengang handlede det om at kunne begå sig i selskabet med andre. Andre der havde de samme normer og dannelseslag. Man skulle kunne være sammen med ens ligesindede. Kostskolerne kunne altid hjælpe lidt til, hvis det kneb. Dette gamle dannelsesideal er der gjort op med: Emma Gad……vi gider ikke hedder det! Dannelse af i dag er noget helt andet. Det er med K.E. Løgstrups ord Tilværelsesoplysning. Oplysning om den tilværelse som vi har med og mod hinanden, oplysning om samfundets indretning og historiens gang, om naturen som vi er indfældet i med åndedræt og stofskifte, om universet som vi er indfældet i med vores sanser. Dannelse er mere end formidling af brugsanvisninger og kontant viden. Oplysning og uddannelse er ikke bare til for produktionens skyld. Det er til for menneskelivets skyld. Alle kan vi uanset baggrund mødes om det fælles spørgsmål: ”Hvad vil det sige at være menneske?”.

Velfærden … og dem uden for

Velfærd angår egentlig retfærdig fordeling af samfundets goder. Men for den enkelte drejer det sig især om økonomiske tryghed og sociale ydelser som hjemmepleje, hospitaler, børnepasning, skole og uddannelse osv. Skal der være mere velfærd, synes der kun at være to veje frem. Der er teknologien at støtte sig til. Det vil sige en fremtid med robotter til alt muligt lige fra togtransport til spiserobotter til hjælp for fx gamle og handicappede. Den anden vej er frivilligheden. Og frivilligheden i Danmark er stor – i hvert fald større end tidligere. Det er især 60+ der er frivillige og det er godt både for dem, der hjælpes og hjælper. Spørgsmålet er hvordan vi tager hånd om de svageste dvs. de svageste svage. Hvordan kommer velfærden til dem - dem, der smutter uden for serviceloven og ”frivillighedens varme hænder”. Det er de hjemløse; de illegale; de psykisk syge………….alle dem der er uden socialt netværk – dem der slet ikke er sociale – dem der er for fysisk dårlige til at bidrage til noget som helst og sidder hjemme og venter på hjemmeplejen eller…………….. Kan vi i dag tåle et eftersyn: ”Et samfund skal måles på, hvordan det behandler sine svageste”

Denne grønne tid med vækst og håb

I kirkens år kaldes denne tid for Trinitatis (treenighed på latin). Trinitatistiden begynder søndagen efter pinse og varer til sidste søndag før advent. Trinitatis søndag markeres enheden af Gud Fader, Søn og Helligånd. I trinitatistiden skal de store højtiders (jul, påske, pinse) budskab slå rod og vokse til. Og søndagenes gudstjenester tematiserer betydningen af Guds skabelse, af Jesus' liv, død og opstandelse og af Helligåndens nærvær for mennesker i dag.  Grundlæggende forhold i menneskelivet bliver taget op i gudstjenesternes evangelielæsninger og prædikener. De kan handle om sygdom og helbredelse, næstekærlighed og fjendekærlighed, skyld og tilgivelse, forholdet mellem politiske ledere og Gud eller forholdet til penge og rigdom I denne perioden i kirkeåret havde man oprindelig et par høstfester: Sankt Hans og så en høst hen på eftersommeren. I dag holder man også flere steder skabelsesgudstjeneste sidst på sommeren. I disse skønne dage fyldes vi af indtryk, der oplader os og mætter sjælen. Man kan slet ikke lade være med at synge med på ”Det er sommer, det er sol og det er søndag”.

Copyright Lenderkrogh 2018

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk